Hvis du
kender lidt til spansk vin, kender du formentlig også Ribera del Duero.
Distriktet ligger nogenlunde midtvejs mellem Madrid og den spanske nordkyst og
som i det nærliggende distrikt Rioja handler det om rødvin.
Ligesom i
Rioja laves vinen på tempranillo, men hvor man i Rioja ofte blander med en
smule garnacha, graciano eller mazuelo bruger man i Ribera del Duero i stedet
cabernet sauvignon, merlot og malbec.
Stilmæssigt
er vinene mere end, end de to regioner vil være ved, der er et ongoing battle
om at være Spaniens tempranillokonge, men forskellene på vinene er er mere op
til den enkelte vinmagers valg end og områdets traditioner end de er baseret på
terroir og vejrforhold.
Anyways, der
kommer masser af herlig rødvin fra Ribera del Duero og Gastromand fik mulighed
for at smage sig i gennem 30 forskellige gode vine fra området. Det udløste
følgende statistik:
- 1 vin fik 2 gastromænd
- 4 vine fik 3 gastromænd
- 14 vine fik 4 gastromænd
- 10 vine fik 5 gastromænd
- 2 vine fik 6 gastromænd
Vinene lå i
prisklassen 85kr. til 1000kr. +, så der var med rette forventninger til vinene
og de blev, som karaktererne antyder også opfyldt. Vinene fra Ribera har
lagringspotentiale og testens ældste vine fra 2009 var på ingen måde
alderssvækkede.
Så hvis du er til krydrede, kraftige vine, der stadigt er saftige og drikkevenlige, så er Ribera del Duero ikke et dårligt sted at lede. Du kan jo starte med at kigge i vores test.
[divider]Ribera Del Duero[/divider]

Jaros 2017, Viñas del Jaro
Pris: 149,-
Forhandler: Juuls
Næse, der er voldsomt smurt ind i fad, der ikke levner plads til andet. Munden er stram af tannin fra både drue og fad og med lidt for markant. sødme. Meget kommerciel stil.
[rating stars="2" product=" Jaros 2017, Viñas del Jaros "]

Abés Vendimia Seleccionada 2015
Pris: 99,-
v. 6 stk.
Forhandler: Vineristen
Lidt urent
trav i næsen, der ellers har fin kamferduft. Tør og elegant mund til den lette
side.
[rating stars="3" product=" Abés Vendimia Seleccionada 2015 "]

Montelaguna Seleccion 2015
Pris: 275,-
Forhandler: Vild med Vin
Stram, lidt
sprittet næse. Munden har let frugt og et lakridset udtryk. Overraskende let
vin, der savner en anelse kant.
[rating stars="3" product=" Montelaguna Seleccion 2015 "]

912 de Altitud 2018, Veganzones Bodegas
Pris: 86,-
Forhandler: www.madmedsol.dk
Næsen har
parfumeret bærduft, men også en lidt off, uren tone samt en pæn sjat træ.
Munden er krydret og tør med god struktur, om end alkoholen brænder lidt til
sidst.
[rating stars="3" product=" 912 de Altitud 2018, Veganzones Bodegas "]

Viyuela Aniversarion X 2013
Pris: 299,-
Forhandler: Winetraveller.dk
Næse med fin
duft af kærnemælk med lidt uren frugt. Munden har frisk syre og er elegant, men
klinger lidt hurtigt af.
[rating stars="3" product=" Viyuela Aniversarion X 2013 "]

Garmón 2016
Pris: 299,95
Forhandler: Theis Vine
Fin næse med
søde bær, lavendel og vanilje fra fad. Krydret og fyldig mund, der afslutter
tørt og tannisk. Flot vin, der gerne må ligge længere endnu.
[rating stars="4" product=" Garmón 2016 "]

Martin Berdugo Crianza 2015
Pris: 109,-
Forhandler: Høj Larsen Vinimport
Rustik og
krydret vin med smæk på fadet, men med frugt til nogenlunde at kapere det.
Kraftig fætter i næsten oldschool rioja-stil, om end det er Ribera. Hyggelig
vin.
[rating stars="4" product=" Martin Berdugo Crianza 2015 "]

Áster Crianza 2014
Pris: 149,-
Forhandler: Atomwine
Velduftende,
krydret og kraftig vin med et begyndende modent præg, der klæder den. Afslutter
tørt og bliver formentlig ikke meget bedre. Men den er også god nu.
[rating stars="4" product=" Áster Crianza 2014 "]

Lopez Cristóbal Crianza 2015
Pris: 120, - v. 6
Forhandler: Supervin.dk
Næse i
vanlig krydret og parfumeret stil. Munden er herligt juicy og drikkevenlig
inden tannin-biddet slår til. God
vin!
[rating stars="4" product=" Lopez Cristóbal Crianza 2015 "]

Conde D San Cristobal Reserva Especial 2015
Pris: 199,-
Forhandler: Winefriends
Næsten
fadfri næse, til gengæld for fed sort frugt og likørtoner. Munden er tæt, men
saftig med god syre og afrundede tanniner.
Fin, harmonisk vin.
[rating stars="4" product=" Conde D San Cristobal Reserva Especial 2015 "]

Familia Comenge 2015
Pris: 158,-
Forhandler: nemlig.com
Afdæmpet
næse med søde bær og nylagt asfalt. Munden er tætstrikket med stramme tanniner,
afstemmende syre og fin balance.
[rating stars="4" product=" Familia Comenge 2015 "]

Convento Oreja Memoria 2014
Pris: 259, -
Forhandler: Dio Vino
Elegant og
let vin. Moden, lidt urtet næse og æterisk let mund, der tapetserer din
mundhule med tertiær velvære. Jæssir!
[rating stars="4" product=" Convento Oreja Memoria 2014 "]

Pradorey Gran Reserva 2009
Pris: 329,-
Forhandler: Holte Vinlager
Moden og
meget udviklet, herlig næse med tertiær duft af honning, røde bær og
fadvanilje. Munden har stadig stramme og faste tanniner, medium fylde og en
let, tør finish. Fin gammel vin, der drikker nydeligt nu.
[rating stars="4" product=" Pradorey Gran Reserva 2009 "]

Finca el Otero ”Áster” 2014
Pris: 349,-
Forhandler: Atomwine
Indbydende
og floral næse med duft af brombær og ruskind. Blød mund med polerede tanniner
og fint syrebid. Nydelig vin.
[rating stars="4" product="Finca el Otero ”Áster” 2014"]

Matarromera Gran Reserva 2011
Pris: 749,-
Forhandler: Uhrskov Vine
Der er ikke
meget næse til at starte med. Munden er saftig med let tørre tanniner og et
nydeligt sursødt touch. Fin gammel vin, men for dyr.
[rating stars="4" product=" Matarromera Gran Reserva 2011 "]

Valduero Reserva Premium 2010
Pris: 498,-
Forhandler: Korsør Vinimport
Frejdig og
fin næse med søde bær, ymer og vanilje fra fad. Saftig og harmonisk mund med
blide tanniner og let sødme i finalen.
[rating stars="4" product=" Valduero Reserva Premium 2010 "]

Bardos Suprema 2013
Pris: ...
Forhandler: Husted Vin
Næsen er
præget af masser af fad, modne frugt og et pift af stegte svampe. Munden er
velstruktureret med tydelige tanniner fra både fad og drue. Powerful, tæt og
intens vin. Giv gerne lidt luft på karaffel.
[rating stars="4" product=" Bardos Suprema 2013 "]

Valdaya 2016
Pris: 325,-
Forhandler: vinslottet.dk
Næsen
starter reduktivt ud og kræver en god slyngtur. Munden er læskende og elegant
med saftig syre, blide tanniner og krydret finish.
[rating stars="4" product=" Valdaya 2016 "]

Buró de Peñalosa Reserva 2014
Pris: 140,-
Forhandler: Bundgård Vin
Tæt og lidt
reduktiv næse med finsk lakrids. Blød og koncentreret mund med blid sødme,
levende syre og flot balance.
[rating stars="5" product=" Buró de Peñalosa Reserva 2014 "]

Pinna Fidelis Reserva 2014 [BEDST TIL PRISEN]
Pris: 229,-
Forhandler: Wine ’n Fun
Halløj!
Moden, velduftende og krydret næse, blid mund med ditto tanniner, masser af
karakter og drikkeglæde. Alt hvad du ønsker af en spansk vin med lidt alder.
#fan
[rating stars="5" product=" Pinna Fidelis Reserva 2014 "]

Tr3smano TM 2016
Pris: 999,-
Forhandler:
Hertels
Flot,
indbydende og sexet næse af modne bær og fad. Munden er cremet og glat med
fintkornede tanniner og saftig finish. Koncentreret, men fløjlsblød pleaser.
[rating stars="5" product=" Tr3smano TM 2016 "]

El Lagar de Isilla ”Paraje Valdecueva” 2015
Pris: 350,-
Forhandler: Dansk Vinhandel
Dejlig næse
med moden frugt, florale noter og et pift af fad. Spændstig og harmonisk mund
med blidt tannisk bid, saftig syre og tør finish. Velbalanceret og yderst
letdrikkelig vin.
[rating stars="5" product=" El Lagar de Isilla ”Paraje Valdecueva” 2015 "]

Corimbo I 2014
Pris: 375,-
(for årgang 2013)
Forhandler: Philipson Wine
Fint
parfumeret næse med modne træk. Stram og velbalanceret mund med letsleben
tannin og flot syrebid.
Glimrende.
[rating stars="5" product=" Corimbo I 2014 "]

Figuero Reserva 2015
Pris: 350,-
Forhandler: Vinmonopolet
Næse med
modne brombær og florale pift. Skøn, kraftig mund med blid syre og rigelige,
men afrundede tanniner. Drikker fint nu, men kan snildt gemmes
[rating stars="5" product=" Figuero Reserva 2015 "]

Dominio de Atauta 2016
Pris: 350,-
Forhandler: Erik Sørensen Vin
Lidt lukket næse med pift af røde bær og ymer. Munden er juicy med næsten tyg-bare tanniner og sart syrebid. Flot og alt for ung vin, der skal have masser af luft eller gemmes 2-3 år.
[rating stars="5" product=" Dominio de Atauta 2016 "]

Vina Pedrosa Reserva 2015
Pris: 459, -
Forhandler: Laudrup Vin
Sursød og
herlig næse, der oser af kokos fra amerikansk eg på en oldschool rioja-ish
måde. Munden er fyldig og tør som gammel bordeaux og det hele er lidt
nostalgisk. Men vellavet og yderst velsmagende.
[rating stars="5" product=" Vina Pedrosa Reserva 2015 "]

Vizcarra Torralvo 2016
Pris: ca.
260,-
Forhandler:
Ki-Ma Import
Krydret og
spændende næse med røde bær, kamfer og peber. Tæt, fyldig og møgbehagelig mund.
Meget drikkevenlig vin i krydret, intens stil.
[rating stars="5" product=" Vizcarra Torralvo 2016 "]

Trienna de Portia 2014
Pris: ca.
400
Forhandler: vildmedvin.dk
Flot, dyb
næse med mørk frugt, moskus og anis. Silkeblød og forførende, cremet mund, der
afslutter krydret med lidt ru tanniner. Meget flot vin.
[rating stars="5" product=" Trienna de Portia 2014 "]

Gran Callejo Gran Reserva 2012 [TESTVINDER]
Pris: 395,-
(for årgang 2010)
Forhandler: Lorentsen’s Vinforsyning
Krydret næse
af røde bær, fadvanilje og cedertræ. Munden er saftig og levende med god fylde
og tør finish. Perfekt moden vin, måske stadig på vej opad?
[rating stars="6" product=" Gran Callejo Gran Reserva 2012 "]

Arzuaga Gran Reserva 2009 [TESTVINDER]
Pris: 675,- v. 3 (795,-)
Forhandler: Jysk Vin
Smuk, gammel
næse med syltede bær og cigarkassetræ. Munden er en symfoni af læder, sødme,
blid syre og fin harmoni. Flot gammel vin, der drikker perfekt nu.
[rating stars="6" product=" Arzuaga Gran Reserva 2009 "]
Indlægget Mere end 30 vine smagt: Den store Ribera del Duero test blev først udgivet på Gastromand.dk.